Ny rapport: Danmark bagud i pleje af døende

 

Der er mere hjælp og lindring at hente for døende mennesker i lande som Taiwan, Polen og Tjekkiet, end der er for døende i Danmark. Det slås fast i en netop offentliggjort international rapport - "The Quality of Death: Ranking end-of-life care across the world" - der placerer Danmark på en 22.-plads, når det gælder lindring og pleje af døende og terminalt syge patienter.


Rapporten kommer fra Economist Intelligence Unit (EIU), der udarbejder uafhængige analyser af politiske og økonomiske forhold i en lang række lande i verden. 

Download rapport
Læs om hovedpunkterne i rapporten her, hvor den også kan downloades:

The Quality of Death: Ranking end-of-life care across the world

Se sammenligning af landene i animeret form (flash): http://www.lifebeforedeath.com/qualityofdeath/index.shtml


Forskerne har set på en række forskellige faktorer som for eksempel adgang til træning og smertebehandling samt åbenhed mellem læge og patient for at udarbejde det såkaldte kvalitetsdød-indeks.


Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på danske eksperter, der peger på, at der ud over en generel mangel på hospicepladser fortsat er flere patientgrupper, der stort set ikke kommer i kontakt med de specialiserede palliative tilbud i Danmark. Pladserne på landets hospicer og specialenheder går nemlig næsten udelukkende til kræftpatienter, selvom andre patientgrupper – for eksempel terminalt syge lunge- og hjertepatienter – kan have lige så stor gavn af den palliative behandling.


"Vi er kommet alt for sent i gang med at fokusere på lindring af de døende som et selvstændigt speciale. Det betyder, at vi i dag står tilbage med et markant efterslæb. Vi har brug for betydeligt flere hospicepladser og specialiserede team," siger centerleder ved Palliativt Videncenter Helle Timm, som peger på berøringsangst og idyllisering af døden i hjemmet som nogle af forklaringerne. Samtidig har en veludbygget og ikke-privatiseret hjemmepleje betydet, at presset for bedre palliativ behandling kan have været mindre i Danmark end i andre lande.

 

Danmarks placering i undersøgelsen får indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) til at love flere hospicepladser. Han vil dog ikke nærmere ind på, hvor mange pladser der skal til for at løfte opgaven, siger han til dagbladet Politiken.

Omtale og meningstilkendegivelser i flere aviser:

Artikel fra Kristeligt Dagblad, 16. juli 2010
Den gode død er forbeholdt kræftpatienter

 
Artikel fra Politiken d. 14. juli 2010
Briterne er bedst til at pleje døende

Artikel fra Politiken d. 15. juli 2010
Danmark er et dårligt land at dø i

Artikel fra Kristeligt Dagblad d. 15. juli 2010

Bertel Haarder lover flere hospicer

Leder i Politiken d. 16. juli 2010
Vi skylder gode vilkår for at dø i Danmark

Leder i Kristeligt Dagblad d. 16. juli 2010
Hjælp til døende

Artikel i Politiken d. 16. juli 2010
Læger vil ikke have flere hospicer

Debat i Kristeligt Dagblad d. 16. juli 2010
Alle har ret til en værdig død

Læs også debat fra Politiken d. 26. april 2010
Vi dør - men vil helst glemme det

Kommentarer (0)

Skriv kommentar:

Felter markeret med * skal udfyldes

 
 
 

Kontakt

Palliativt Videncenter

pavi@pavi.dk

Telefon: 3038 2302