Når høsten er i hus - tid til eftertanke v/ Helle Timm Henover sommeren 2011 blev PAVI evalueret meget flot af et nordisk panel og ca. 30 repræsentanter for brugere af centeret. Læs mere Efterfølgende har vi afsluttet flere projekter, der er brikker i kortlægningen og udviklingen af den palliative indsats i Danmark: • Kortlægning af den palliative pleje i danske kommuner • Kommunalt modelprojekt i Nyborg Kommune • Sorgtilbud til ældre efterladte i fem kommuner samt materiale til udvikling af handleplaner og uddannelse af omsorgspersonale • Kortlægning af nøglepersonuddannelser i palliation i Danmark PAVI var også medarrangør af det 1. internationale forskningsseminar i regi af det europæiske palliative forskningscenter og –netværk. Seminaret blev afholdt primo oktober i København og har sikret os et tættere internationalt samarbejde om fremtidige kortlægninger. Læs mere Endelig har PAVI – sammen med et meget stort antal andre aktører i feltet – deltaget i Sundhedsstyrelsens arbejde med de nye nationale anbefalinger for palliativ indsats i Danmark samt med generelt forløbsprogram for rehabilitering og palliation for kræftpatienter. Begge dele færdiggøres i år Man høster, som man sår. Evalueringen af PAVI danner lige nu afsæt for både eftertanke og for visioner for det fremtidige arbejde. Du kan læse mere om begge dele på pavi.dk. I 6. nyhedsbrev, december 2011, præsenterer vi nogle af planerne for det kommende år. |