Palliation betyder lindring. Ordet stammer fra latin ”pallium”, der betyder kappe, tæppe eller kåbe og anvendes i dag om den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelse for mennesker ramt af livstruende sygdom (f.eks lungesygdom, hjertesvigt, kræft, kronisk nyresygdom og neurologisk sygdom)

Palliation er ikke defineret som et medicinsk speciale i Danmark, men kan betegnes som et tværfagligt område, der praktiseres på både et specialiseret niveau (hospice, palliative teams og palliative enheder) samt i sundhedsvæsenet generelt (hospitaler, kommunal hjemmepleje, plejehjem og praktiserende læger m.v.)

Palliativ indsats har til formål at fremme livskvaliteten og retter sig mod de fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser, der for den syge og for de nærmeste kan være forbundet med livstruende sygdom og død. Palliativ indsats er tværfaglig og varetages i et samarbejde mellem relevante fagpersoner, den syge og de nærmeste pårørende.

Palliativ indsats tilrettelægges ud fra patientens behov med udgangspunkt i, at indsatsen også omfatter pårørende. Den tidlige palliative indsats er ofte en del af anden behandling og kan iværksættes fra diagnose tidspunktet. For patienter, der bliver helbredt, afsluttes den palliative indsats på dette tidspunkt. For patienter, der ikke bliver helbredt, kan der opstå flere og nye palliative behov, som der er brug for en palliativ indsats overfor.

For patienter, der nærmer sig døden, vil målet med den palliative indsats være en så god livsafslutning som muligt for både patient og pårørende. Efter patientens død består eventuel palliativ indsats i støtte til de efterladte.

Den palliative indsats fortsætter så længe der er palliative behov til stede - indtil patienten ikke længere er livstruende syg eller – for patienter, som ikke helbredes – indtil indsatsen overfor de efterladte er afsluttet.


WHO's definition af palliation