Fra notat: "Beslutninger ved livets afslutning", januar 2011, Palliativt Videncenter

I den offentlige debat om aktiv dødshjælp diskuteres fænomenet ofte som en isoleret handling, der enten forekommer eller ikke forekommer – og som skal lovliggøres eller kriminaliseres.

Læs hele notatet: Beslutninger ved livets afslutning, Palliativt Videncenter (pdf)

I forskningsmæssige sammenhænge bliver aktiv dødshjælp imidlertid drøftet under paraplybegrebet "Beslutninger ved livets afslutning", der omfatter flere forskellige typer af beslutninger og handlinger i forbindelse med livets afslutning; afslutning af livet med hjælp fra en læge, lindring af smerter med mulig livsforkortende effekt eller udelukkelse af behandling (End-of-life Decisions; herefter ELD (Cohen, et al., 2007; van der Heide, et al., 2003; Löfmark, et al., 2008)).

Beslutninger ved livets afslutning omfatter i princippet:

”…whether to withhold or withdraw potentially life-prolonging treatment – e.g., mechanical ventilation, tube-feeding, and dialysis; whether to alleviate pain or other symptoms with, for example, opioids, benzodiazapines, or barbiturates in doses large enough to hasten death as a possible or certain side-effect; and whether to consider euthanasia or doctor-assisted suicide, which can be defined as the administration, prescription, or supply of drugs to end life at the patient’s explicit request” (van der Heide, et al., 2003).

Begrebet omfatter dermed alle de beslutninger, der som konsekvens har en mulig eller sikker fremskyndelse af døden for en given patient.

Beslutninger ved livets afslutning er og bør være influeret af overvejelser om medicinske, etiske, psykosociale og samfundsmæssige aspekter. Derudover er den gældende lovgivning i sagens natur bestemmende for, hvilke beslutninger, der kan træffes inden for lovens rammer.

Læs hele notatet: Beslutninger ved livets afslutning, Palliativt Videncenter (pdf)