Specialiseret palliativ indsats
Under fanebladene ’Hospice’, ’Palliativt team’ og ’Palliativ afdeling’ findes alle enheder i Danmark, som yder en specialiseret palliativ indsats. Inddelingen af enheder med en specialiseret palliativ indsats er foretaget i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen anbefalinger.
Basal palliative indsats
Under fanebladene ’Hospitalsafdeling’ og ’Kommunal institution’ findes særlige palliative tilbud i den basale palliative indsats på hospitalsafdelinger og i landets kommuner. Definitionen af basal og specialiseret palliativ indsats.
Basal palliativ indsats på hospitalsafdelinger
Enhederne under fanebladet ’Hospitalsafdeling’ er hospitalsafdelinger på offentlige hospitaler i Danmark, der har særlige tilbud om en basal palliativ indsats. De er defineret som afdelinger, der har:
"særlige palliative sengepladser eller en særlig organisering af det palliative tilbud f.eks. i form af ambulante tilbud, en udgående teamfunktion, specialuddannet personale i palliation eller en arbejdsgruppe inden for palliation. Dette uden at afdelingen har status som et specialiseret palliativt team eller en palliativ afdeling".
Palliative tilbud på kommunale institutioner
Enhederne der findes under fanebladet ’Kommunal institution’ er kommunale institutioner med særlige palliative tilbud, og de er defineret således:
”en kommunal institution, der har særligt fokus på palliativ indsats, og giver borgere med livstruende sygdom et tilbud om indlæggelse og lindrende behandling og omsorg”.
En kommunal institution med et særligt palliativt tilbud:
• kan være en selvstændig enhed
• kan være en del af et plejecenter
• kan være aflastningsenhed
• henvender sig primært til kommunens egne borgere.
Denne definition og inddeling er lavet i forbindelse med videncentrets første kortlægning af kommunale institutioner med særlige palliative tilbud.