Anerkendelse, uddannelse og tværfaglighed
– 88 sygeplejerskers vurdering af deres største arbejdsmæssige udfordring de kommende fem år
I forlængelse af sit oplæg på Fagligt Selskab for Palliations- og Hospicesygeplejerskers Landskursus stillede Helle Timm følgende spørgsmål:
”Hvilken udfordring anser I som den største de kommende fem år i forbindelse med jeres arbejde med palliation?”.
88 sygeplejersker besvarede spørgsmålet, og udfordringerne som de beskriver i deres besvarelser, kan analytisk placeres på tre niveauer: patientniveauet, det kollegiale niveau og det politiske/organisatoriske niveau.
At opfylde patientens behov
Patientniveauet omhandler den direkte kontakt mellem sygeplejersken og den døende og dennes pårørende. Sygeplejerskerne giver udtryk for, at udfordringen i den forbindelse er at vedblive eller blive bedre til at opfylde patientens forskellige behov – det være sig fysiske, psykiske eller eksistentielle. En sygeplejerske ansat på en palliativ afdeling anser sin største udfordring som
”At holde fokus på patientens individuelle behandling og behov ud fra et fagligt, professionelt og menneskeligt perspektiv”
Samarbejde og tværfaglighed
Det kollegiale niveau viser sig primært ved, at sygeplejerskerne giver udtryk for et ønske om en øget tværfaglighed. En sygeplejerske ansat på hospice tilkendegiver ønsket således:
”At tværfagligheden videreudvikles – så der arbejdes i teams på tværs af fagene (ikke kun konsulenter for hinanden)”
Nogle giver udtryk for, at de gerne vil styrke den allerede eksisterende tværfaglighed, andre ønsker at etablere tværfaglighed, da den ikke er til stede i deres institution. Kollegialiteten fremkommer også ved at sygeplejerskerne ser det som en kommende udfordring at samarbejde og vidensdele med andre sygeplejersker.
Ønske om fokus på palliation
Det politiske/organisatoriske niveau omhandler primært ønsket om anerkendelse politisk. Besvarelserne fra sygeplejerskerne vidner om, at mange føler, at palliation er et uset og underprioriteret felt politisk – og økonomisk. Andre giver udtryk for, at palliation er ved at blive etableret, men at et stadigt arbejde med at skabe fokus på området er nødvendig – og en del af udfordringen de næste fem år.
Nogle af sygeplejerskerne kobler den manglende politiske opbakning med udfordringerne på patientniveau: hvis der er færre ressourcer, er det sværere at yde det praktiske sygeplejefaglige arbejde. En sygeplejerske ansat på sygehus, giver udtryk for dette således:
”Den største udfordring for mig i dette felt er at få vigtigheden i, hvad palliation er ud til befolkningen/politikkerne, så vi kan få resurser til at forblive et selvstændigt speciale… Og dermed få økonomi/midler til uddannelse af palliative sygeplejersker mm, så vi kan sikre en høj faglig kvalitet for vores patienter/pårørende”
Uddannelse
Ovenstående citat peger derudover på endnu et område, som sygeplejerskerne vægter særdeles højt: uddannelse. En stor del anser både egen og andres uddannelse som værende en nøgle til fortsat udvikling af sig selv fagligt, af sin egen institution og af det palliative felt generelt. Der gives udtryk for et ønske om at opnå mere viden selv, men også et ønske om at lære fra sig – både kollegialt og mellem sektorer.
På det organisatoriske niveau fremkommer også udsagn om, at en udfordring bliver at få udlignet forskellen mellem basis- og specialistniveau.
For nogle af sygeplejersker er den største udfordring for dem selv de næste fem år at undgå at blive ramt af stress og udbrændthed. Det bliver formuleret af en kommunal sygeplejerske:
”At blive ved at ’brænde’ for specialet, uden at ’brænde ud’”
Udfordringerne beskrevet ovenfor er blandt de oftest forekommende i besvarelserne. Herudover forekommer der mindre hyppige svar, hvoraf nogle kort bliver opridset i det følgende, da de peger på andre interessante udfordringer for sygeplejerskerne.
Komplekse forløb og begrebsafklaring
En udfordring, som nogle sygeplejersker beskriver som deres største, er det stigende antal komplekse patientforløb, hvilket kræver tid, viden og dygtighed.
Andre sygeplejersker peger på behovet for begrebsafklaringer inden for det palliative område, som en udfordring. Det gælder både på patientniveau – fx om en patient er terminal eller palliativ – og i et bredere perspektiv – selve definitionen af palliation og det palliative felt.
Svarene fra sygeplejersker ansat i hjemmepleje vidner om, at deres palliative arbejde er præget af, at de har mange andre opgaver. Dette bliver af nogle anset som en udfordring.
Overordnet set vidner svarene fra de 88 sygeplejersker om et engageret felt med mange ildsjæle!