Videreuddannelser

 
 

Er du læge og ønsker at videreuddanne dig indenfor palliation, har du flere muligheder. Læs om og få relevante links:

 

  • Uddannelse af speciallæger til palliativ behandling (1)
  • Master i humanistisk palliation (2)



1. Uddannelse af speciallæger til palliativ behandling

Et samarbejde mellem de fem nordiske landes foreninger for palliativ medicin. Efteruddannelsen er tilrettelagt som målrettet teoretisk specialundervisning bestående af 6 moduler over en periode på to år.

Efteruddannelsen er udviklet til læger med relevante kliniske specialer og med behov for ekspertise i palliativ medicin på specialistniveau. Kursets mål er at kvalificere læger til arbejde som ansvarsbærende rådgivere på heltid i et specialiseret behandlingsmiljø og med ansvar for et betydeligt antal palliative patienter.

Se aktuelle hold
Nordic Specialist Course in Palliative Medicine

 

------------------------------------------------------------------------------

 

 

2.Master i humanistisk palliation

Uddannelsen giver dig viden om, hvordan man ud fra et etisk og videnskabeligt udgangspunkt drager omsorg for og plejer syge og døende, fx gennem lindrende smertebehandling. I løbet af uddannelsen får du undervisning i emner inden for fx gerontologi, psykologi og etik samt døden set ud fra et samfundsmæssigt og kulturhistorisk perspektiv. Du får desuden et indblik i humanistiske forskningsmetoder og videnskabsteori.

 

Masteruddannelsen henvender sig til ansatte på hospice, plejehjem og hospitaler, der allerede arbejder med eller har interesse i at arbejde med det palliative område.

 

Se aktuelle hold:

Master i humanistisk palliation

 



 
 

Kontakt

Christina Stjärnqvist

cs@pavi.dk

Telefon: 3038 2310