Sygeplejersker

 

Diplomuddannelse

Diplomuddannelser henvender sig til voksne med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. De er opbygget som deltidsuddannelser over to år, og der opkræves deltagerbetaling.

 



Undervisningen er tilrettelagt, så det er muligt at passe et arbejde samtidig med uddannelsen.

De sundhedsfaglige diplomuddannelser udbydes flere steder i Danmark og henvender sig til ansatte i sundhedssektoren, der ønsker at fordybe sig inden for et sundhedsfagligt område, f.eks. inden for det palliative område. Der er variation i udbud og indhold på de uddannelsesinstitutioner, der udbyder diplomuddannelse. På uddannelsesguidens hjemmeside kan du få overblik over aktuelle hold samt læse om uddannelsens indhold.

Se aktuelle hold på UddannelsesGuiden:
Diplomuddannelser

UC Sjælland

Palliativ indsats - symptomlindring

 

VIA
Palliation med fokus på symptomlindring afvikles i ugerne : 17 – uge 23
Palliation med fokus på mellemmenneskelige aspekter i ugerne: 36 – 41
Begge moduler afvikles i Silkeborg

Metropol
Palliation med fokus på symptomlindring afvikles i ugerne : 10 -16
Palliation med fokus på mellemmenneskelige aspekter i ugerne: 43 - 48

University College, Syddanmark. Efter- og videreuddannelse
Palliation - et bredt sundhedsperspektiv (pdf)
Efteruddannelse i palliation (pdf)


Efteruddannelsestilbud fra hospice og palliative afsnit

De fleste hospicer og palliative enheder og -teams tilrettelægger løbende efteruddannelsestilbud, enten som et konkret tilbud eller efter behov ved henvendelse. Indhold kan være symptomlindring, åndelig omsorg, sorg og tab, omsorg for pårørende, etik, social palliation, kommunikation samt tværsektorielt samarbejde.

Vi har lavet en oversigt over uddannelsessider fra hospice og palliative afdelinger i Danmark, med links til deres hjemmeside.

Hjemmesiderne er meget forskelligt bygget op. På nogle hjemmesider vil det være nemt at finde oplysninger om kurser og efteruddannelse; på andre sider er der intet anført, og du må kontakte institutionen for at høre nærmere om aktuelle tilbud eller muligheden for at etablere efteruddannelse.  

Se oversigt:
Hospice og palliative afdelinger i Danmark

 

Master i humanistisk palliation

Uddannelsen giver dig viden om, hvordan man ud fra et etisk og videnskabeligt udgangspunkt drager omsorg for og plejer syge og døende, fx gennem lindrende smertebehandling. I løbet af uddannelsen får du undervisning i emner inden for fx gerontologi, psykologi og etik samt døden set ud fra et samfundsmæssigt og kulturhistorisk perspektiv. Du får desuden et indblik i humanistiske forskningsmetoder og videnskabsteori.

 

Masteruddannelsen henvender sig til ansatte på hospice, plejehjem og hospitaler, der allerede arbejder med eller har interesse i at arbejde med det palliative område.

 

Se aktuelle hold:

Master i humanistisk palliation

 

Efteruddannelsen Tab og traumer - komplicerede livsforandringer

Efteruddannelsen Tab og Traumer – komplicerede livsforandringer, henvender sig til læger, sygeplejersker, socialrådgivere, præster, psykologer, og beslægtede faggrupper, der i deres
arbejde møder mennesker i sorg – både børn og voksne.

Efteruddannelsesforløbet giver en grundig viden og en dybere forståelse af både den sunde sorg og den komplicerede sorgudvikling, samt træner interventions- og behandlingsmuligheder.
Efteruddannelsen tilrettelægges igennem uddannelsesafdelingen Region Midtjylland , Århus Universitetshospital, Risskov

Oplysning om aktuelle hold:
Efteruddannelsen Tab og traumer - komplicerede livsforandringer


1-årig uddannelse til SorgPilot igennem Ilumia

Ilumia er en privat virksomhed, der tilbyder foredrag, kurser, temadage samt en 1-årig uddannelse til sorg-pilot. Uddannelsen er rettet mod voksne, som ønsker at gøre en ekstra indsats i arbejdet med børn og unge i sorg.

Forløbet henvender sig til pædagoger, lærere, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere, psykologer, præster og andre som kommer i kontakt med børn og familier i sorg.

Find aktuelle tilbud her:
SorgPilot igennem Ilumia


Sorg og krise

Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser og foredrag. Foreningen arrangerer et årligt længerevarende sorgkursus der henvender sig læger, sygeplejersker, præster, socialrådgivere m.fl.

På foreningens hjemmeside (genvej – find kursus) kan du finde en oversigt over efteruddannelse.

Se aktuelle tilbud:
Kurser via Foreningen Agape


Tab og sorg - sjælesorgsuddannelsen

Institut for Diakoni og Sjælesorg udbyder sjælesorgsuddannelsen - et tilbud, der, med udgangspunkt i sjælesørgerens egen personlige udvikling, har til formål at give deltagerne de teoretiske og praktiske færdigheder, der skal til for at blive en dygtig og troværdig fortrolig i såvel professionel som frivillig sammenhæng.

Uddannelsen består af 3 moduler, der hver strækker sig over 2 weekender og 1 uge. Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden.

Modul 1 giver deltagerne en grundlæggende indføring i sjælesorgens værdier og metode. Ud over samtaleteknik undervises der i det psykologiske og teologiske menneskesyn. Modul 2 omhandler åndelig vejledning. Det sidste modul 3 omhandler tab og sorg. Formålet med modulet er, at deltagerne bliver fortrolige med sorgprocessens forløb og får kendskab til de meget forskellige typer af tab, som man kan komme ud for i et livsforløb.

Se aktuelle hold:
Sjælesorguddannelse, Institut for Diakoni og Sjælesorg

 
 
 

Kontakt

Christina Stjärnqvist

cs@pavi.dk

Telefon: 3038 2310