Kræftpatienters religiøse ressourcer. En kvalitativ undersøgelse af muslimske og kristne kræftpatienters religiøse copingstrategier under palliative forløb
- Kontaktperson:
- Hanne Bess Boelsbjerg
- Institution:
- Syddansk Universitet
- Telefon:
- 6550 4076
- E-mail:
- hboelsbjerg@health.sdu.dk
- Start dato
- 22.03.2010
- Adresse:
- IST – Helbred, Menneske og Samfund, J.B. Winsløvs Vej
- Nummer:
- 9B
- By:
- 5000 Odense C
Beskrivelse:
Ph.d.-afhandling
Igangværende, slutter marts 2013. Hanne Bess Boelsbjergs ph.d.-projekt sætter fokus på eksistentielle, spirituelle og religiøse overvejelser og behov blandt kristne og muslimske kræftpatienter i palliative forløb.
Formålet er at belyse, hvad religion og religiøsitet har af betydning for kræftpatienter, der nærmer sig livets afslutning.
Samtidig sigter projektet på at afdække, hvilke tilgange sundhedspersonalet og andre professionelle omsorgsydere, såsom hospitalspræster og –imamer, har til kræftpatienters behov for støtte og vejledning i forhold til de eksistentielle og religiøse overvejelser og behov, der opstår tæt på døden.
Metodisk tager projektet afsæt i et multiperspektiv, der med fordel er blevet anvendt til forskning i det palliative område. Dette består i at belyse patientens situation ved at inddrage erfaringer og iagttagelser fra alle implicerede. Det sker dels gennem deltagerobservation af samtaler med både professionelle og pårørende, samt gennem enkeltstående kvalitative interview af de involverede partnere, hvorved patientens situation, behov og overvejelser belyses fra komplementerende vikler.
Projektet arbejder ud fra den antagelse, at kræftpatienters tro kan optræde som en ressource, der kan inddrages i det sundhedsfaglige arbejde. Ved at spørge direkte ind til trosforestillinger kan sundhedspersonalet sikre en god kommunikation med patienten, der samtidig får lejlighed til at udtrykke sine værdier og behov. Ifølge undersøgelsen Kræftpatientens verden er det efterspurgt, at sundhedspersonalet udviser interesse for kræftpatienternes eksistentielle og religiøse overvejelser og tør at spørge ind til det. Den åbne dialog har ligeledes betydning for samarbejdet med de pårørende, der med stor sandsynlighed har flere lighedstræk med kræftpatienten, hvad angår religiøse eller eksistentielle overbevisninger.
At have kendskab til kræftpatientens forestillinger omkring døden antages at befordre at patienten får mod til at udtrykke en angst for at dø eller at have smerter. Med denne viden kan sundhedspersonalet bedre imødegå dødsangst, fordi de vil kunne referere til kræftpatientens egne forklaringer og på den måde lindre patienten eller de pårørende.
Projektet har ligeledes til hensigt at klargøre de præmisser, som de professionelle har for at varetage en sådan samtale. Det sker dels ved at undersøge eksisterende uddannelsestilbud, samt ved at klarlægge hvilke efteruddannelsesforløb, der udbydes til sundhedspersonale og sjælesørgere. Igennem en række interview vil det blive afdækket, om der er et behov for en mere vedkommende og kompetencegivende uddannelse, der vil bevirke, at de professionelle bliver i stand til at føle sig mere trygge ved at spørge ind til patientens religiøse forestillinger og eksistentielle overvejelser, der fx vedrører døden.
Det er ph.d.-projektets hensigt at yde et forskningsmæssigt bidrag, der kan medvirke til at sikre såvel kristne som muslimske kræftpatienter i palliative forløb en behandling, der lever op til WHOs fordring om at tilgodese patienters fysiske, emotionelle såvel som åndelige behov.