Kortlægning III. Hospitalernes palliative indsats i Danmark, på basisniveau

Kontaktperson:
Lene Jarlbæk
Institution:
Palliativt Videncenter
Telefon:
3038 2349
E-mail:
lj@pavi.dk
Start dato
01.09.2010
Adresse:
Strandboulevarden
Nummer:
47B
By:
2100 København Ø

Beskrivelse: Udviklingsprojekt, Palliativt Videncenter
Formålet med kortlægningen af hospitalernes palliative indsats på basisniveau i DK er at give en oversigt over, hvorledes de enkelte afdelinger har organiseret deres palliative indsats, samt estimere de palliative behov, som hospitalsafdelingerne kan forvente at skulle dække.

Samtidig vil projektet give en oversigt over regionernes planer for indsatsen og beskrive de rammer, som sygehusledelserne giver afdelingerne til etablering og vedligeholdelse af den palliative indsats.

Et væsentligt aspekt af den palliative indsats på basisniveau er at skabe sammenhæng i patientforløb. Patienter i palliative forløb vil i mange tilfælde have behov for at veksle imellem at opholde sig hjemme og være indlagt på sygehuset i kortere eller længere perioder primært til symptomlindring. Et velfungerende samarbejde mellem primær- og sekundær-sektorerne synes derfor at være en logisk forudsætning for, at patienterne og deres familier kan opleve sammenhæng og tryghed i deres forløb. Kortlægning III vil blandt andet give et indblik i, hvor ofte og hvornår i patientforløbene, der ser ud til at være særligt brug for kontakt mellem primær- og sekundærsektoren. Det forventes, at resultaterne fra Kortlægning III sammenholdt med resultaterne fra Kortlægning II, forøger indsigten i barrierer og muligheder for at skabe sammenhængende palliative forløb på tværs af sektorerne.

Ved hjælp af registerkoblings-studier og spørgeskema-undersøgelser skal Delprojekt III komme med kvantitative estimater for omfanget af hospitalernes palliative indsats på basisniveau (HPI-b), og give en indsigt i de organisatoriske rammer for indsatsen, som regioner og sygehusledelser giver afdelingerne. Selve effekten af indsatsen på brugerniveau, det vil sige lindring af symptomer og forbedret livskvalitet blandt patienter og pårørende, er ikke en del af dette projekt. Kortlægningen sker med henblik på, at kunne målrette den palliative indsats på et evidensbaseret grundlag, og på den måde være med til at forbedre effekten af indsatsen på brugerniveau.

Download projekt