Narrative samtaler om liv og død
- Arrangør:
- Bo Snedker Boman
- Kontaktperson:
- Bo Snedker Boman
- Navn:
- Telefon:
- 27575925
- E-mail:
- bosnedkerboman@yahoo.dk
- Start dato:
- 29.03.2012 10:00
- Stednavn:
- Hjørnesalen, Vartov
- Adresse:
- Farvergade 27
- By:
- 1463 København K
- Telefon:
- Bo Snedker Bornan: 27575925
- Pris:
- 3.200 kr.Tilmelding til: bosnedkerboman@yahoo.dk
Beskrivelse:
Kursus med Lorraine Hedtke, Ph.D. I det palliative arbejde kan det ikke skjules, at mennesker dør. Og at venner, bekendte, familie og kolleger derefter skal leve med tab, sorg, fortvivlelse, angst og håb – men af og til også lettelse og nogle gange glæde.
Det er en del af det palliative arbejde, at man som professionel skal tale med de alvorligt syge og døende og deres pårørende. Undervejs og bagefter. Emnerne er mange – og det kan både virke tungt og svært eller livgivende og kraftfuldt. Disse professionelle samtaler er styret af konkrete erfaringer og mavefornemmelser – og teori og viden fra studietiden, efteruddannelse eller egen læsning. Holdninger og tro, meninger og visdom. Meget er i spil.
I de senere år har narrative teorier forsøgt at give ny inspiration til disse samtaler – og en af dem, der særligt har beskæftiget sig med narrative teorier og narrativ praksis i forbindelse med alvorlig sygdom og død er Lorraine Hedtke fra Los Angeles, USA. Lorraine Hedtke er phd på en afhandling om sorg og gruppebehandling fra Tilburg University. Hun har omfattende kliniske erfaringer fra palliation og underviser i store dele af verdenen.
Nu er der mulighed for at komme på kursus med Lorraine Hedtke i København – den 29 og 30 marts 2012.
Kurset henvender sig til alle, der professionelt arbejder med palliation og som en del af deres arbejde har samtaler med alvorligt syge og døende og deres pårørende. Læger, præster, psykologer, musikterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere, fysioterapeuter mv er velkommen. Det er anbefalelsesværdigt (men ikke et krav) på forhånd at læse om narrativ teori, fx Alice Morgan: Narrative samtaler, Gyldendal 2005 eller Lorraine Hedtke mfl: Re-memberings lives, Baywood 2005.
På kurset vil Lorraine Hedtke udfordre traditionelle opfattelser af sorg og tab og introducere et narrativt perspektiv. Derudover vil der være rig mulighed for øvelser og for at diskutere forskellige måder at gribe samtaler an på, for eksempel når familieforhold er vanskelige eller komplekse, når der har været svigt og krænkelser – eller når nogen ”sidder fast” eller synes ganske upåvirket over livets alvor. Også børn og unge som pårørende vil blive diskuteret. Endelig drøftes, hvornår narrative teorier og narrativ praksis måske ikke er velegnet.
Kurset indeholder oplæg, øvelser og diskussioner – som udgangspunkt på engelsk. Kurset er en mulighed for at blive klogere, for at diskutere og dele erfaringer. Der er ingen eksamen eller krav om særlige forkundskaber.
Lidt praktisk:
Tidspunkt 29 marts 2012 fra 1000 til 1630. 30 marts 2012 fra 0900 til 1530.
Sted Hjørnesalen, Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Pris Kurset (eksternat) koster 3200 kroner/person inklusive morgenkaffe, sandwich og 1 vand samt eftermiddagskaffe ekskl moms. Kursusbevis uddeles ved kursets afslutning.
Yderligere oplysninger Kurset arrangeres af psykolog Bo Snedker Boman (telefon 2757 5925; CVR 30150791), der kan kontaktes for yderligere oplysninger.
Tilmelding Send mail til bosnedkerboman@yahoo.dk med navn, stilling, arbejdsplads og oplysninger om, hvortil regning skal sendes. Frist for tilmelding er 6 marts 2012. Bekræftelse for tilmelding følger snarest muligt efter tilmelding.
Forbehold for ændringer i programmet. Begrænset deltagerantal.