Ældre bryder tabu omkring død og ensomhed

 

Stadig flere ældre overvinder ensomheden med livsmestringskurser og psykologtimer. De vil ikke ynkes, siger fagfolk.

Ensomhed blandt ældre har været ét af de mest sejlivede tabuer. Men det er ved at ændre sig, melder flere ældreorganisationer og fagfolk. De oplever, at ældre i stigende grad melder sig til kurser om livsmod, sjælesorg og livsmestring, de flytter oftere i bofællesskab, og de går mere til psykolog.


På landets højskoler mærker man også tendensen. Særligt seniorhøjskolerne har haft succes med korte kurser til ældre, der har mistet eller af andre grunde har brug for at bryde ensomheden. Men også traditionelle højskoler er i stigende grad begyndt at tilbyde denne slags kurser, fordi interessen er der, fortæller forstander på Løgumkloster Højskole Bent Andreasen. Han oplever ligeledes, at tabuerne omkring død og ensomhed er i opbrud:

"Vi har 10 kulturrejser om året nu, hvor mindst halvdelen af deltagerne er mennesker, der har mistet. Og det er udtryk for en ny form for åbenhed, for det kræver altså en del at rejse af sted alene, når man er vant til at være to."


Citathistorie fra Kristeligt Dagblad d. 14 .juni 2010
Læs hele artiklen: Ældre i aktiv kamp mod ensomhed

Kommentarer (0)

Skriv kommentar:

Felter markeret med * skal udfyldes

 
 
 

Kontakt

Christina Stjärnqvist

pavi@pavi.dk

Telefon: 3038 2302

Følg PAVI via Facebook

 

Læs og tilmeld nyhedsbreve