De lindrende tilbud til døende skal udvides

 
 

De lindrende tilbud til døende skal udvides, så de også kommer til at omfatte hjerte- og lungepatienter, anbefaler Sundhedsstyrelsen.

Ikke blot kræftramte, men også patienter med andre livstruende sygdomme som hjertelidelser og lungesygdommen KOL skal fremover have langt bedre hjælp til at få afhjulpet deres smerter uanset, om de er fysiske, psykiske eller sjælelige.

Det skriver Kristeligt Dagblad d. 20. dec. 2011

En ny redegørelse fra Sundhedsstyrelsen, der udkommer i dag, anbefaler en kraftig oprustning af hjælpen til både døende og deres pårørende, så den danske indsats for smertelindring lever op til Verdenssundhedsorganisationen WHO’s standarder på området.

Læs mere om redegørelsen fra Sundhedsstyrelsen:
Nye anbefalinger for den palliative indsats

Download rapport

 

Hvert år afgår 56.000 danskere ved døden, og i øjeblikket udgør kræftpatienterne 96 procent af de patienter, der får specialiseret hjælp til at klare den sidste svære tid. Det skal der laves om på, så hjælpen udvides til også at omfatte døende patienter med andre sygdomme. Hver region i Danmark skal senest i 2013 have udarbejdet en plan for organiseringen af den såkaldt palliative indsats. Læger og sygeplejersker skal udbygge samarbejdet med hjemmepleje, psykologer og fysioterapeuter. Desuden skal præster og imamer kunne inddrages, hvis patienten ønsker det.

Chef for Palliativt Videnscenter Helle Timm har været med i arbejdsgruppen bag rapporten, og hun glæder sig over, at det nu anbefales at hjælpe flere livstruede patienter.

”Det er positivt, at de nye anbefalinger udvider målgruppen for den lindrende indsats, så den ikke kun omfatter kræftpatienter, men også for eksempel lunge- og hjertesyge,” siger Helle Timm.

Overlæge fra det palliative afsnit på Rigshospitalet Per Sjøgren fremhæver, at Danmark er ”graverende” langt bagefter andre lande, når det gælder den palliative indsats, og han mener derfor, at anbefalingerne falder på ”et tørt sted”.

”Hvis patienter bliver behandlet af et palliativt team tidligt i et sygdomsforløb, viser undersøgelser, at de får bedre livskvalitet, færre smerter og i nogle tilfælde forlænget overlevelse,” siger Per Sjøgren, som dog stadig savner en national strategi på området.

”Den nye redegørelse går i detaljer med det behandlingsmæssige aspekt, men der er behov for et nationalstrategisk skrift, som mere overordnet viser vejen,” siger Per Sjøgren.

Formanden for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman, betvivler, at sundhedsvæsnet har penge til at efterleve anbefalingerne.

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at i forhold til anbefalingernes omfang rækker de penge, regionerne har fået, ikke langt. Men vi vil selvfølgelig forsøge at nå så langt som muligt med de otte millioner, vi har fået tildelt fra 2012 og frem,” siger Ulla Astman og fremhæver, at det er et øget antal henvisninger og nye efteruddannelsesforløb, der blandt andet vil sluge mange penge i budgettet.

Læs artiklen på Kristeligt Dagblad:
Døende hjerte- og lungepatienter skal have bedre hjælp


Hør også indslag, DR Radioavisen:
DR Radioavisen P1, kl. 8:00, d. 20. dec. 2011 (Windows Media Player)


Se også TV-indslag fra DR1 TV-Avisen, kl. 18.30, 17. december 2011
En ny rapport viser, at 25 procent af de omkring 7.000, der burde få palliativ behandling, ikke får det. Se indslaget (Adobe Flash Player på DR.dk):
Kræftsyge må vente på smertelindring 


Hør også interview med chef i Palliativt Videncenter Helle Timm i radioavisen om kræftpatienter, der ikke når at få palliativ behandling:
DR Radioavisen lørdag d. 17. dec. 2011 kl. 17 (Windows Media Player)



Kommentarer (0)

Skriv kommentar:

Felter markeret med * skal udfyldes

 
 

Kontakt

Christina Stjärnqvist

pavi@pavi.dk

Telefon: 3038 2302

Følg PAVI via Facebook

 

Læs og tilmeld nyhedsbreve